Underkapitel 5.2
Et globalt perspektiv på standarder
Industriel sikkerhed er en universel bekymring, men reglerne kan variere meget fra en region til en anden. I dette kapitel undersøger vi de vigtigste globale standarder og hvad de betyder for at skabe mere sikre, mere compliant arbejdspladser.
Maskiner skal være sikre overalt i verden
Der er ikke noget land, der ikke har sine egne regler for arbejdes sikkerhed og arbejdsmiljø. Dog kan disse regler variere betydeligt. For at hjælpe med dette giver følgende en grov oversigt over, hvordan standardisering er organiseret verden over.
I nogle regioner - især i Europa (det vil sige, EU-medlemslandene og lande, der stræber efter at blive inkluderet i EU) - er ansvarsområderne for maskinproducenter og virksomheder, der driver dem, klart differentieret. Talrige forskrifter og standarder beskriver de specifikke forpligtelser for hver part.
I andre regioner, såsom USA, Brasilien, Sydafrika og Australien, er der ikke en så klar opdeling af ansvarsområder. I disse lande bestemmer regler for arbejdssikkerhed og sundhed i høj grad retningslinjerne for design af sikre maskiner til professionel brug. I USA spiller OSHA-forskrifterne, som beskrivet i Code of Federal Regulations (CFR 1910), en afgørende rolle for at sikre industriel sikkerhed.
Et af de mest stillede spørgsmål af teknikere og salgsorganisationer er: “Kan vi markedsføre vores produkt i dette eller hint land? Eller skal vi overholde yderligere forskrifter og standarder?” Svaret er sjældent et simpelt “ja” eller “nej” og kræver ofte omhyggelig forskning. For at hjælpe med dette giver det følgende et groft overblik over, hvordan standardisering er organiseret verden over.
På trods af regionale forskelle i reguleringsrammer deler alle industrialiserede lande en afhængighed af internationale standarder. De to primære internationale institutioner er ISO (International Standards Organization) og IEC (International Electrotechnical Commission). Disse organisationer arbejder tæt sammen med hundreder af nationale standardiseringsorganer og de tre europæiske standardiseringsinstitutioner: CEN (European Committee for Standardization), CENELEC (European Committee for Electrotechnical Standardization) og ETSI (European Telecommunications Standards Institute).
Regional vedtagelse og håndhævelse af internationale standarder
Omfanget af, at internationale standarder vedtages som nationale standarder, varierer betydeligt mellem de forskellige regioner og lande.
I Europa skal en europæisk standard (EN) accepteres af alle medlemmer af de europæiske standardiseringsorganisationer. I modsætning hertil kan medlemmerne af ISO beslutte, om de vil tilføje en international standard til deres liste over nationale standarder. Dette forklarer for eksempel, hvorfor nogle internationale industrisikkerhedsstandarder er amerikanske standarder og kinesiske standarder, mens andre ikke er. For at komplicere tingene yderligere bliver internationale standarder nogle gange vedtaget med nationale ændringer og tilføjelser.
En anden forskel ligger i graden af, hvor bindende standarderne er. Mens tekniske standarder normalt ikke er juridisk bindende i demokratiske lande, betragtes en standard som en lov eller en del af en lov i nogle autoritære lande, som for eksempel Kina. Men enkelte demokratiske lande og regioner som EU har også gjort anvendelsen af mange tekniske standarder obligatorisk. For eksempel bliver de fleste af industrisikkerhedsstandarderne offentliggjort i Den Europæiske Unions officielle tidende og bærer derefter det, der kaldes "formodningen om overensstemmelse". Det vil sige, hvis producenterne fremstiller deres produkter i overensstemmelse med sådanne offentliggjorte harmoniserede standarder, anses disse produkter for at være i overensstemmelse med EU-reglerne.
